BigTech alternativerne - Mine valg

Danmark Skifter

#danmarkskifter kampagnen kører for fuld blus. Det er et godt intiativ, og målet er jo at få os til at tænke lidt over hvor vi lægger vores data på nettet i forhold til sociale medier, mail og meget andet. Jeg deltager jo selv, forsøger at være en stemme i debatten, indlæg på Facebook - deling af links, og opslag på Mastodon. Jeg er ved at have sporet mig ind på mine valg omkring sociale medier, og her vil jeg prøve at forklare hvorfor jeg har valgt som jeg har.

 

Er der muligheder ?

Der er rigtig mange muligheder derude, facebook erstatninger som SOCII (dk) og Hudd (no) , X/Twitter erstatninger som Mastodon, Instagram erstatninger som Pixelfed, Messenger/SnapChat erstatninger som Signal og OASE osv. Men vi kommer ikke udenom at amerikanske BigTech sociale medier har formået at skabe miljøer der samler os - nok mest fordi de var først på markedet - og så at sige har opfundet sociale medier som vi kender det. Fordelen der er ved at der er få markedsledere som Facebook og Instagram er jo at vi alle er der - og vi har jo alle trådt vores "barnesko" på disse platforme - men når vi skifter kan vi i værste fald  ende med at bliver fragmenteret på flere forskellige platforme - og så forsvinder lidt af ideen måske - vi bliver lidt "Palle alene i verden" - og så bliver det lige pludseligt svært.

Meget af debatten går på de "onde" amerikanere og vi skal bare væk. Det er jeg ikke nødvendigvis helt enig i - det må ikke blive mål i sig selv at vi fravælger værktøjer der kan hjælpe os - men vi skal være klogere på hvem der får lov at bruge vores data. Vores data, som jo er den rå-valuta vi handler med når vi ikke skal have pungen op ad lommen for at få adgang - vi får dem "gratis" siger vi jo - er måske ikke på sikre hænder mere derovre - det vil blive udnyttet hvis den politiske dagsorden vi ser fra USA fortsætter, hvor man bruger vores fælleskab som våben for at få sin vilje. 


Jeg har taget nogle valg, men i det er der jo også et fravalg - chancen for at de forbindelser jeg har på bl.a. Facebook/Messenger er at finde på lige mine nye valg af sociale medier er minimale - også skal jeg måske opbygge nye relationer baseret mere på online liv end på kendskab i den fysiske verden - og det er lige nøjagtig her jeg tror den helt store hurdle er i forhold til det at skifte. Det er jo også den almindelige udsagn når jeg snakker med folk - "men alle mine venner er på xxx". Jeg kender ikke svaret, men jeg er også af den overbevisning at vi bliver nød til at tage stilling - men det skal bare ikke være med pistolen for panden, det skal gerne være af egen fri vilje.


Jeg kunne ønske mig at der var flere etablerede og afprøvede SoMe muligheder som havde et større udsyn end kun vores egen lille andedam Danmark, på EU plan måske. Verden idag er mere decentral end i gamle dage , og jeg tror de fleste af os har en eller flere kontakter med en anden nationalitet end dansk vi gerne ville holde forbindelse til, og jeg er ret overbevist om de ikke vil være at finde på et rent dansk medie som SOCii f.eks.


Hvad er det for nogle data vi snakker om ?

Så hører jeg mange sige, "de må gerne bruge mine data - jeg er ligeglad", men er det nu også rigtigt ? Jeg tror desværre mange tværtimod ikke helt kan navigere i hvad deres data reelt bliver brugt til - og hvilke risiko der ligger i det,  og så er der råbt ulven kommer for mange gange over årene - så man bliver en smule "fartblind" på området.

Der er jo alle de synlige data - først er der jo dine profil data - navn, email fødselsdato o.s.v så kommer alle dine like's som kan kæde dig sammen med ting du interesserer dig for eller på anden måde har en mening om - beskeder, kommentarer, billeder og kontakter og deres kontakter o.s.v.  Så er der alle de usynlige - dem hvor du ikke selv er klar over du aflevere dem - du "checker ind" på en restaurant med et billede - det jo ikke bare det du checker ind, det er også den restaurant du checker ind på, hvorhenne i verden (hvis du aflevere GPS data med billedet) - hov måske er du ude og rejse - på billedet kan der scanne's hvad du spiser og drikker måske, og måske også se hvem du sidder sammen med - der er andre på restauranten der gør det samme - jeres data bliver sammenlignet - er i i samme aldersgruppe ? - er det en populær ret ? - er det en vegetar ret ? - er du måske gluten allergiker ? - har du fået dette før ? - er i alene eller i selskab - hvad tid på dagen er du der osv osv ...

Der kan laves rigtig mange data ud fra meget lidt info som her hvor du har checket ind på en restaurant - og når man over tid samler nok data sammen om en person - begynder man at se mønstre og vaner. Alle disse data kan bruges - og sælges - og komme frem i nye sammenhænge hvis formål er at påvirke din holdning eller mening om noget , eller måske bare for at sælge et produkt. Møllen kører 24-7 og dine data bliver kontinuerligt profileret og manipuleret.

Du kan f.eks hos det Tyske private mailssystem Tuta læse her om hvad Facebook opsamler og hvordan det anvendes. Hvis du læser til ende hos Tuta vil du finde at af al den data der omtales har du kun selv angivet en lille smule - resten er noget den lærer undervejs udfra dine handlinger og kontakter.

Jeg tror vi kan være enige om at vi alle er blevet manipuleret til at købe et produkt eller to - som vi jo godt vidste vi ikke havde brug for :-) jeg har ihvertfald - og jeg er helt sikkert også manipuleret til at ændre mening om et emne eller to.

 

Hvad har jeg valgt og hvorfor ?

Jeg har været daglig bruger af Facebook, Instagram og Messenger, og LinkedIn på den professionelle side i mange år - så det er her jeg har fokuseret på at finde alternativer. På LinkedIn er der i min optik intet alternativ lige p.t. som jeg finder brugbart ,  så det har jeg udeladt af mit skifte projekt.


Min Facebook erstatning

Jeg har i de sidste par måneder været vidt omkring , og prøvet lidt forskelligt. Jeg var på Hudd kortvarigt. Det var egentlig en god oplevelse , men for det første findes den kun som mobil app og ikke i en browser version - det tæller ned i min bog - derudover oplevede jeg det som super langsomt på mobilen. Den store no-go kom egentligt da jeg loggede på Hudd med MitID som er krævet - så var en af de første ting de krævede mit CPR nr. Ja undskyld - men det er en kæmpe no-go - et socialt medie skal under ingen omstændigheder ligge inde med mit CPR nummer. Men jeg tyggede på det nogen dage og prøvede lidt forskelligt  på systemet, men valgte at sige farvel og tak - lige den del med CPR nummer er uoverstigelig for mig.


Kig på forretnings modellen !

Jeg prøvede også SOCII - et dansk site - igen en ok oplevelse - lidt gammeldags design mæssigt, men der er både en mobile App og en browser udgave. Havde sådan set et ok indtryk af det. Men her vil jeg gerne slå på at man også prøver at kigge på forretnings modellen der ligger til grund for driften - og SOCII er ejet og styret af en enkelt person. Al ære og respekt for det kæmpe arbejde der må ligge bag, men det er lige lidt for snævert ift. drift, ansvar og fremtidig udvikling i min optik - ejeren kan ihvertifald hurtigt komme på overarbejde med så mange kasketter på, og det har jo også potentiale for at blive et ekkokammer for vedkommendes egne holdninger og meninger hvis moderator rollen også indtages. Så det blev et nej tak fra mig.

Jeg landede så på mastodon.social, det er egentlig en platform der har været i luften i mange år,og jeg har også været på det af et par gange, men som tidligere skrevet - så er man lidt alene i verdenen på det.

Til baggrund ligger et de-central netværk af andre "mastodon noder" , som tilsammen udgør det der hedder "Fediverse". Fediverset er nok mere som X eller Twitter i oplevelsen - det er ikke opbygget som Facebook med grupper.

Man følger hashtags og profiler. Tricket er så at det er ligegyldigt hvor henne i fediverset det hashtag er brugt eller den profil "bor" - så kan du på din konto's hjemme-node følge dine interesser. Lidt tricky og man skal arbejde lidt på at vænne sig til det. 

Mastodon systemet er non-profit og softwaren er Open Source - alle kan sætte sin egen server op og melde den ind i fediverset. Derfor finder man servere som er målrettet specielle emner eller en bestemt organisation. Du kan på https://www.fedi.dk finde de danske instanser der er kørende p.t. Se evt. denne film, den forklarer mastodon systemet

 

Min messenger erstatning

Også her har jeg også været omkring et par stykker - jeg faldt for lang tid siden over Oase - et dansk messenger system - så jeg kendte godt lidt til dem i deres tidlige fase - et rigtigt fornuftigt projekt med en mission. Men for mig virker det lidt for aktivistisk i sin tilgang - det er beskrevet som sat i verden for at redde vores børn fra SoMe's opmærksomheds tyveri og så skal alle kunne færdes derinde på sikker vis uden chikane eller mobning. Jeg kan ikke være mere enig - det er et fantastisk koncept - men det rummer bare en nogle store spørgsmål for mig omkring sikkerhed og overvågning.

Og så er der igen det med finanseringen og forretnings modellen bag. Al ære og respekt for at nogen vil bruge private midler for at få det sparket igang, men hvad er planen - brugerbetaling? reklamer? sponsorater ? offentlige midler ? - læg det nu for pokker ud så vi kan tage et oplyst valg, og ikke bare håbe at det går nok - den er her måske også til næste år.

For lang tid siden prøvede jeg både Telegram og WhatsApp, mest fordi de udenlandske kollegaer jeg arbejder sammen med bruger hovedsageligt WhatsApp. Telegram må vi bare sige er klart influeret af Rusland idag så det bliver et klart nej tak. WhatsApp er meget anvendt uden for Danmarks grænser og især under de sydlige himmelstrøg - der er ikke meget forskel ift Facebook Messenger. Men her er vi jo så ovre i Meta's verden igen, med den "høst" af data de nu står for , så også her er det nej tak.

Jeg er landet på Signal - ja den er også amerikansk - men forretnings modellen bag tiltaler mig - det er non-profit , OpenSource, E2E krypteret og så opsamler de et absolut minimum af data for at få dig igang - faktisk kun dit telefonnummer og er man helt skeptisk med det, kan man aktivere med et midlertidigt taletidskort. Men du kan læse mere om det i en anden artikel jeg har skrevet her. Signal er under hastig udvikling, og siden jeg kom på i slutningen af 2025 kan man nu også lave stories.